KLIP; Jack Elz i interview med DR Nyheder |2024| DR

  • 2 months ago
{EUROVISION I SKÅNE & FRA 4 MAJ TIL 11 MAJ} [VÆRTSBY ER MALMØ & DATO ER 9 MAJ]

Band boykotter

Flere lokale Malmø-bands har dog på sin egen måde taget afstand fra Eurovision-begivenheden.

Bandet Crying Day Care Choir skulle i dag have optrådt på Malmøs gader med egne numre og ABBA-numre som en del af en offciel fejring af, at det i år er 50 år siden, at svenske ABBA vandt konkurrencen.

Men bandet har ombestemt sig og boykotter nu fejringen.

Flere bands gør det samme, fortæller bandmedlem Jack Elz.

- Mange kunstnere er sprunget fra, så de har måttet ændre planerne for Eurovision, og det har fået står opmærksomhed. Vi synes helt klart, at det har været det værd, siger han.

Som ungt band, der endnu er langt fra ABBA-penge, var det ikke et nemt, men dog et nødvendigt, valg at sige nej til jobbet, fortæller Jack Elz.

- Vi er ikke eksperter i, hvordan man får en fredsaftale eller løser den største konflikt i verden, siger han.

- Men i en demokratisk verden er der brug for pres fra mange forskellige sider, siger han.

Bandkollega Sara Elz er enig. Hun ser det som en mulighed for at bruge musikken og bandets platform i en større sags tjeneste.

- Uskyldige dør. Børn bliver myrdet hver dag. Så egentligt føles det ikke som en svær beslutning, siger hun.

I stedet åbner Crying Day Care Choir i dag sit øvelokale for publikum og holder en koncert, hvor der vil blive samlet ind til UNRWA, FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten.

Copyright | Danmarks Radio (DR)

Recommended