Se øjeblikket: Her er verdens første Grand Prix-frieri | Eurovision Song Contest 2017 | DR1

  • 2 months ago
Den makedonske sangerinde rødmede for rullende kamera.

Kort tid efter at hun havde optrådt til semifinalen i årets Eurovision, fik den makedonske Grand Prix-deltager, Jana Burceska, sig noget af en overraskelse.

Sammen med resten af delegationen fra Makedonien sad hendes mand, og faderen til hendes kommende barn, i deltagerområdet.

Da værten fra Ukraine, hvor årets internationale Melodi Grand Prix bliver afholdt, kom ned for at tale med flokken, tog manden mikrofonen.

- Jeg vil gerne sige noget, sagde han og fiskede en æske ud af indelommen.

- Jeg har ventet på det rette øjeblik.

Herefter gik han på knæ foran den 23-årige sangerinde, som rødmede og forsøgte at gemme sig bag et flag.

- Jeg elsker dig virkelig højt.

- Vil du gifte dig med mig?, spurgte manden for rullende kamera, i mens hele verden så med.

Til stort held for manden svarede Jana Burceska prompte:

- Jaaaaaaaaaaa!

Aftenen bød dermed på verdens første frieri i det internationale Melodi Grand Prix.

Copyright | Danmarks Radio (DR)

Recommended