Åbningsceremoni - Det Internationale Melodi Grand Prix 2014 |2-2| DR

  • 6 months ago
Opening Ceremony | Eurovision Song Contest 2014
Se den røde Grand Prix løber hurtigt og langsomt
Irland var indehaver af den største kavalergang på den røde løber. Også de islandske mænd følte sig sexede
En meget lang parade af yderst velklædte mennesker. Sådan kan søndagens Eurovision-åbningsfest på Rådhuspladsen i København bedst beskrives, for alle de nydeligt klædte Melodi Grand Prix-artister trippede op ad den lange løber i enten meget høje stiletter eller på flade sko.
Flere mænd bar kjole - og det gjaldt ikke kun Østrigs skæggede dame, Conchita Wurst. Også islandske Pollapönk var trukket i farverige kjoler.
- Vi støtter kvinder over hele verden. For vi vil have lige rettigheder for alle, lød det fra den islandske gruppe.
- Kvinder har jo kæmpet for ret til at gå med bukser, og nu kæmper vi for mænds ret til at have kjole på. Vi føler os sexede!
En som med stor sandsynlighed bærer kjole lidt oftere end vikingerne fra vulkanøen er irske Kasey Smith. Hun var trukket i aftenens absolut mest nedringede kjole - og det gik ikke vært Abdel Aziz Mahmouds næse forbi.
- Undskyld, men jeg blev helt distraheret af din kjole, lød det fra den garvede vært.
Irland er det land, som har vundet flest sejre i Eurovision overhovedet, men sidste år gik det ikke godt for Irland.
- Jeg håber, jeg kan gøre det bedre, lover Kasey Smith.
- Men der er så mange gode sange med i år, at vi bare må gøre vores bedste.
Copyright | Danmarks Radio (DR)

Recommended