Østrigs drag-dronning snupper Lise Rønnes job |2015| DR

  • last month
Sidste års Eurovision-vinder, Østrigs drag-dronning Conchita Wurst, springer i år ud som green room-vært, når alpelandet er værter for verdens største musikkonkurrence.

Men hvordan vil hun egentlig løfte arven fra DRs Lise Rønne, der sidste år udfyldte rollen på kyndig og humoristisk vis, da Danmark var værtsnation?

- Nu er jeg den, der skal irritere deltagerne og spørge ”Hvordan har du det?”, og det er grundlæggende ikke det spørgsmål, man vil høre, når man selv sidder i green room, fortæller Conchita til dr.dk/grandprix.

Græd i green room

Sidste år sad den skæggede diva i green room som deltager, og blev hurtigt både grådkvalt og overvældet, da 12-tallerne begyndte at vælte ind fra hele Europa.

Nu er hun den, der skal indfange de følelsesmættede øjeblikke, når dette års deltagere kæmper om titlen som europamester i popmusik.

Copyright | Danmarks Radio (DR)

Recommended