Freaky Film trailer

  • 4 years ago
Freaky Film - I biografen 12. november (dansk trailer)
Genre: Gyserkomedie
Skuespillere: Vince Vaughn, Kathryn Newton, Celeste O’Connor, Misha Osherovich, Uriah Shelton, Dana Drori, Katie Finneran & Alan Ruck
Instrueret af: Christopher Landon
Skrevet af: Christopher Landon & Michael Kennedy
Producer: Jason Blum
Executive Producers: Couper Samuelson & Jeanette Volturno

Hvordan overlever man high school? Det bliver helt bogstaveligt 17-årige Millie Kessler (Kathryn Newton fra ”Blockers” og tv-serien ”Big Little Lies”) største udfordring. For da byens berygtede seriemorder, Bødlen (Vince Vaughn), udser hende som sit næste offer, bliver de populære pigers ondskabsfulde mobning hendes mindste problem.

Det lykkes dog Millie at undslippe Bødlen, men kniven, som han forøger at dræbe hende med, viser sig at have overnaturlige kræfter og næste morgen opdager hun til sin skræk, at hun har byttet krop med den dødsensfarlige seriemorder.

Og hvad værre er. Hun har nu 24 timer til at komme tilbage i sin egen krop, før det bliver permanent.

Problemet er bare, at Millie nu ligner den tårnhøje psykopat, som hele byen jagter, hvorimod Bødlen ligner hende, hvilket dog ikke har mindsket hans appetit på blodbad.

Sammen med sine venner, hotte Nyla (Celeste O'Connor fra ”Ghostbusters: Afterlife”), lækre Joshua (Misha Osherovich fra ”The Goldfinch”) og hendes crush Booker (Uriah Shelton fra ”Enter the Warriors Gate”), bliver det for Millie nu et kapløb med tiden for at ophæve forbandelsen.

Bødlen har til gengæld opdaget, at en teenagepiges krop er det perfekte sted at skjule sig.

På rollelisten ses også Alan Ruck (tv-serien ”Succession”), Katie Finneran (tv-serien ”Why Women Kill”) og Dana Drori (tv-serien ”High Fidelity”).

Christopher Landons (”Happy Death Day”, ”Paranormale Activity”-serien har instrueret.

“Freaky” er skrevet af Christopher Landon og Michael Kennedy (tv-serien ”Bordertown”) og er produceret af Jason Blum (”Halloween” og ”The Invisible Man”).

Recommended