• 5 years ago
The Prom Film - Officiel teaser trailer - Netflix
Dee Dee Allen (den tredobbelte Oscar-vinder Meryl Streep) og Barry Glickman (Tony-vinderen James Corden) spiller et par teaterstjerner i New York City, der er kommet i en krise: Deres nye, ekstravagante Broadway-show er et kæmpe flop, og deres karrierer er gået helt i stå. I mellemtiden, i en lille by i Indiana, har high school-eleven Emma Nolan (debutanten Jo Ellen Pellman) nogle helt andre hjertesorger: På trods af, at hun har støtte fra skolens rektor (Keegan-Michael Key), har formanden for forældreudvalget (Kerry Washington) udelukket hende fra at komme med til afslutningsfesten med sin kæreste, Alyssa (Ariana DeBose). Da Dee Dee og Barry beslutter, at Emmas problem er den perfekte sag, der kan hjælpe med at redde deres renommé, tager de afsted sammen med Angie (Oscar-vinderen Nicole Kidman) og Trent (Andrew Rannells), endnu et par kyniske skuespillere, der er ude efter et professionelt løft. Men da deres selvoptagede kendisaktivisme uventet giver bagslag, bliver de fires liv vendt på hovedet, mens de kæmper for at give Emma en aften, hvor hun kan fejre, hvem hun virkelig er.

The Prom, instrueret af Ryan Murphy, er en spektakulær, hjertevarm filmatisering af den Tony-nominerede Broadway-musical. Filmmanuskript af Bob Martin og Chad Beguelin.