Hvorfor dør en stribe amerikanske veteran-soldater? De peger selv på en forseglet kuppel med en hemmelighed, der nu truer en ø-gruppe i Stillehavet.
Den 1. marts er det 50 år siden, USA bragte historiens største brintbombe med kodenavnet Bravo til sprængning på Bikini. Det voldsomme radioaktive nedfald fik uoverskuelige følger og Bikinis fordrevne folk kæmper fortsat for at overleve.
Flere studier har vist en øgning i antallet af kræfttilfælde på øerne på grund af atomprøvesprængninger i 1940erne og 1950erne. Dette har ført til uenigheder mellem USA og Marshalløerne - og amerikanerne er gået med til at betale erstatninger. Moderniseringen af samfundet på øerne har skabt sociale problemer som stofafhængighed og øget kriminalitet.
Marshalløerne ligger nord for Ækvator og består af en række atoller og småøer. Marshalløerne har siden 2. Verdenskrig haft nære bånd til USA. Landene har en aftale om fri forbindelse, som giver USA ansvar for Marshalløernes forsvar. USA spiller en helt afgørende rolle for Marshalløernes økonomi.
Man ved ikke meget om Marshalløernes ældre historie. Man antager, at øerne er blevet befolket af mikronesiske folkeslag for ca. 4000 år siden. Før europæernes ankomst i 1500-tallet, blev øerne styret af små høvdingedømmer. Den spanske opdagelsesrejsende De Saavedra ankom til øerne i 1529, og spanierne var antageligt de første europæere, som kom til området. Øerne blev opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende John Marshall, som udforskede øerne i 1799. Øerne var et tysk protektorat fra 1885, og tyskerne byggede handelsstationer på øerne Jaluit og Ebon for at udnytte den blomstrende kokoshandel. Marshallesiske iroij-høvdinge styrede stadig på lokalt niveau under Tysklands indirekte koloniadministration. Da første verdenskrig brød ud, blev Marshalløerne erobret af Japan. Efter hårde kampe overtog USA magten i 1944. Fra 1947 tilhørte øerne USA’s tilsynsområde i Stillehavet efter en bestemmelse fra FN’s Sikkerhedsråd. USA gennemførte i årene 1946 til 58 i alt 23 kernefysiske prøvesprængninger over Bikini- og Eniwetok-atollerne. I 1986 blev Marshalløerne en selvstændig stat, men har stadig en aftale om at være frit associeret med USA (Compact of Free Association).
Marshalløernes økonomi består af en traditionel del, som hovedsageligt er baseret på landbrug til underhold, og en moderne servicesektor på de store øer Majuro og Ebeye. Økonomien er afhængig af bistand fra USA, som står for 60% af landets budget. Servicesektoren udgør en stor del af BNP. En betydelig del af sektoren er offentlige arbejdspladser og den offentlige sektor på øerne er stor. Øerne har de senere år satset på fiskeri og turisme og forsøger at udvikle de perifere øer. De forsøger at tiltrække udenlandske investeringer, blandt andet gennem et internationalt skibsfartsregister. Marshalløerne må importere det meste af, hvad de behøver og har kun selv få eksportprodukter.
Den 1. marts er det 50 år siden, USA bragte historiens største brintbombe med kodenavnet Bravo til sprængning på Bikini. Det voldsomme radioaktive nedfald fik uoverskuelige følger og Bikinis fordrevne folk kæmper fortsat for at overleve.
Flere studier har vist en øgning i antallet af kræfttilfælde på øerne på grund af atomprøvesprængninger i 1940erne og 1950erne. Dette har ført til uenigheder mellem USA og Marshalløerne - og amerikanerne er gået med til at betale erstatninger. Moderniseringen af samfundet på øerne har skabt sociale problemer som stofafhængighed og øget kriminalitet.
Marshalløerne ligger nord for Ækvator og består af en række atoller og småøer. Marshalløerne har siden 2. Verdenskrig haft nære bånd til USA. Landene har en aftale om fri forbindelse, som giver USA ansvar for Marshalløernes forsvar. USA spiller en helt afgørende rolle for Marshalløernes økonomi.
Man ved ikke meget om Marshalløernes ældre historie. Man antager, at øerne er blevet befolket af mikronesiske folkeslag for ca. 4000 år siden. Før europæernes ankomst i 1500-tallet, blev øerne styret af små høvdingedømmer. Den spanske opdagelsesrejsende De Saavedra ankom til øerne i 1529, og spanierne var antageligt de første europæere, som kom til området. Øerne blev opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende John Marshall, som udforskede øerne i 1799. Øerne var et tysk protektorat fra 1885, og tyskerne byggede handelsstationer på øerne Jaluit og Ebon for at udnytte den blomstrende kokoshandel. Marshallesiske iroij-høvdinge styrede stadig på lokalt niveau under Tysklands indirekte koloniadministration. Da første verdenskrig brød ud, blev Marshalløerne erobret af Japan. Efter hårde kampe overtog USA magten i 1944. Fra 1947 tilhørte øerne USA’s tilsynsområde i Stillehavet efter en bestemmelse fra FN’s Sikkerhedsråd. USA gennemførte i årene 1946 til 58 i alt 23 kernefysiske prøvesprængninger over Bikini- og Eniwetok-atollerne. I 1986 blev Marshalløerne en selvstændig stat, men har stadig en aftale om at være frit associeret med USA (Compact of Free Association).
Marshalløernes økonomi består af en traditionel del, som hovedsageligt er baseret på landbrug til underhold, og en moderne servicesektor på de store øer Majuro og Ebeye. Økonomien er afhængig af bistand fra USA, som står for 60% af landets budget. Servicesektoren udgør en stor del af BNP. En betydelig del af sektoren er offentlige arbejdspladser og den offentlige sektor på øerne er stor. Øerne har de senere år satset på fiskeri og turisme og forsøger at udvikle de perifere øer. De forsøger at tiltrække udenlandske investeringer, blandt andet gennem et internationalt skibsfartsregister. Marshalløerne må importere det meste af, hvad de behøver og har kun selv få eksportprodukter.
Category
📚
Learning