Anne Hamilton-Byrne var smuk, karismatisk og overbevist om, at hun var en levende gud. Hun var medstifter af sekten Familien, der var en blanding af kristendom, østens mystik og psykedeliske stoffer. Sekten drev omfattende adoptionssvindel.
Anne Hamilton-Byrne var smuk, karismatisk og overbevist om, at hun var en levende gud. Sammen med en velanskrevet læge grundlagde hun i 1963 sekten Familien, der var en blanding af kristendom og østens mystik tilsat passende mængder af psykedeliske stoffer som LSD og psilocybin. Sammen med sin mand, Bill, anskaffede hun sig et utal af børn, nogle ved hjælp af adoptionssvindel, andre fra andre sektmedlemmer og opdrog dem som sine egne. Børnene blev klædt i ens tøj og med håret farvet blondt, og opdragelsen bestod i en blanding af motion, tæv, sult og indsprøjtninger med LSD. De sidste børn blev reddet ved en politirazzia i 1987, men mange af dem lider stadig under deres traumatiske barndom.
4. juni 1993: Ægteparret Anne Hamilton-Byrne og Bill Byrne er på flugt fra myndighederne i Australien, eftersøgt for bedrageri og adoptionssvindel.
De bor i et afsondret hus i Catskill Mountains – et bjergområde i den sydøstlige del af New York. Anne er leder af sekten Familien, der siden 60’erne har adopteret og hvervet børn for at skabe en master race – et herrefolk. Nu omringes huset af FBI, og parret tvinges ud af deres skjul.
Den dramatiske scene er et opløftende vendepunkt, men Rosie Jones’ ’Sekten der stjal børn er fremfor alt en sørgmodig og tragisk fortælling. Den følger Hamilton-Byrnes, fra hun i 1963 grundlag Familien baseret på et miskmask af østlig mystik, kristendom og psykedeliske stoffer. Den lyshårede kvinde var ifølge hende selv reinkarnationen af Jesus og havde fået et kald om at redde verden efter en forestående Tredje Verdenskrig.
Familien blev hurtigt en større bevægelse. Utroligt, vil nogle mene, men Hamilton-Byrnes var en karismatisk figur. Hun var smuk og havde stor gennemslagskraft. Hendes armé af hvidklædte børn i blonder voksede i højt tempo.
I ’Sekten der stjal børn’ er det netop de unge, der gives en stemme. De fortæller om deres traumatiske barndom, hvor de tvinges til at tage LSD og næsten begå selvmord. Mest hjerteskærende er Adams beretninger, en blond mand med et stort smil. I lighed med mange af de andre børn i Familien, blev han adopteret bort til sekten og voksede op uden sine biologiske forældre. Adam udtrykker både sorg og bitterhed over sin tabte barndom samt en utrættelig sult efter kærlighed.
De intime interviews udgør en stor del af filmen, men den er også skruet sammen af arkivmateriale samt en rekonstruktion af detektiv Lex De Mans jagt på kultlederen. Variationerne skaber dynamik, men fiktionaliseringen af De Mans efterforskning er et rodet og lidet virkningsfuldt element.
Alligevel er ’Sekten der stjal børn’ en skarp og gribende film om tabt barndom, udnyttelse og hjernevask.
Australsk dokumentarfilm fra 2016.
(The Family)
Part 2: https://dai.ly/x6j93e1
Anne Hamilton-Byrne var smuk, karismatisk og overbevist om, at hun var en levende gud. Sammen med en velanskrevet læge grundlagde hun i 1963 sekten Familien, der var en blanding af kristendom og østens mystik tilsat passende mængder af psykedeliske stoffer som LSD og psilocybin. Sammen med sin mand, Bill, anskaffede hun sig et utal af børn, nogle ved hjælp af adoptionssvindel, andre fra andre sektmedlemmer og opdrog dem som sine egne. Børnene blev klædt i ens tøj og med håret farvet blondt, og opdragelsen bestod i en blanding af motion, tæv, sult og indsprøjtninger med LSD. De sidste børn blev reddet ved en politirazzia i 1987, men mange af dem lider stadig under deres traumatiske barndom.
4. juni 1993: Ægteparret Anne Hamilton-Byrne og Bill Byrne er på flugt fra myndighederne i Australien, eftersøgt for bedrageri og adoptionssvindel.
De bor i et afsondret hus i Catskill Mountains – et bjergområde i den sydøstlige del af New York. Anne er leder af sekten Familien, der siden 60’erne har adopteret og hvervet børn for at skabe en master race – et herrefolk. Nu omringes huset af FBI, og parret tvinges ud af deres skjul.
Den dramatiske scene er et opløftende vendepunkt, men Rosie Jones’ ’Sekten der stjal børn er fremfor alt en sørgmodig og tragisk fortælling. Den følger Hamilton-Byrnes, fra hun i 1963 grundlag Familien baseret på et miskmask af østlig mystik, kristendom og psykedeliske stoffer. Den lyshårede kvinde var ifølge hende selv reinkarnationen af Jesus og havde fået et kald om at redde verden efter en forestående Tredje Verdenskrig.
Familien blev hurtigt en større bevægelse. Utroligt, vil nogle mene, men Hamilton-Byrnes var en karismatisk figur. Hun var smuk og havde stor gennemslagskraft. Hendes armé af hvidklædte børn i blonder voksede i højt tempo.
I ’Sekten der stjal børn’ er det netop de unge, der gives en stemme. De fortæller om deres traumatiske barndom, hvor de tvinges til at tage LSD og næsten begå selvmord. Mest hjerteskærende er Adams beretninger, en blond mand med et stort smil. I lighed med mange af de andre børn i Familien, blev han adopteret bort til sekten og voksede op uden sine biologiske forældre. Adam udtrykker både sorg og bitterhed over sin tabte barndom samt en utrættelig sult efter kærlighed.
De intime interviews udgør en stor del af filmen, men den er også skruet sammen af arkivmateriale samt en rekonstruktion af detektiv Lex De Mans jagt på kultlederen. Variationerne skaber dynamik, men fiktionaliseringen af De Mans efterforskning er et rodet og lidet virkningsfuldt element.
Alligevel er ’Sekten der stjal børn’ en skarp og gribende film om tabt barndom, udnyttelse og hjernevask.
Australsk dokumentarfilm fra 2016.
(The Family)
Part 2: https://dai.ly/x6j93e1
Category
📚
Learning