Total inkompetent offentligt tilsyn og ledelse i Socialtilsynet og fra politisk side har ført til at Tvind koncernen nu er rigere og større end nogensinde for skatteydernes penge. Hvor du har man lov til at være?
Hvad foregår der bag murene på Tvinds opholdssteder?
Tvind har været i politikernes og myndighedernes søgelys i årtier. Efter anklager om snyd med offentlige midler og en inderkreds, der er eftersøgt via INTERPOL, har mange troet, at den tidligere skolekoncern var fortid. Men i al ubemærkethed er Tvind blevet den største leverandør på markedet for socialpædagogiske opholdssteder. I to programmer undersøger 'Afsløret', hvad der foregår på nogle af de mange opholdssteder med tilknytning til Tvind.
Baggrund: Derfor kan Tvind leve i bedste velgående, når kritikken hagler ind over dem - På snart femte årti lever Tvind i bedste velgående. Det skyldes, at fællesskabet tilbyder en vare, som kommunerne vil have til en god pris, siger ekspert.
I årevis har negativ omtale af Tvind fyldt i medierne.
Kritikken har blandt andet gået på, at fællesskabet har været ekstremt lukket og har udøvet tyranni over for sine medlemmer. Fusk med offentlige tilskud har også været et tilbagevendende tema.
Nu er Tvind atter tilbage i rampelyset.
DR har netop afsløret, at blandt andet Magleby Skolecenter ved Skælskør har relationer til Tvind. Det har fået Slagelse Kommune at ville bryde samarbejdet med skolen og trække deres økonomiske støtte.
Men hvad er Tvind egentlig?
For at finde ud af det, skal man nogle årtier tilbage. Eventyret startede nemlig tilbage i 1970, hvor skolelæreren Mogens Amdi Petersen stiftede en højskole på Fanø, hvor en gruppe mennesker kæmpede for at ændre hårde levevilkår i ulande.
I 1972 flyttede højskolen til Ulfborg i Vestjylland, og sammen med Det Nødvendige Seminarium oprettede man Tvindskolerne, som arbejdede med særlige pædagogiske principper.
En uafhængig interessegruppe
Ifølge Jes Fabricius Møller, historiker og forfatter til bogen 'På Sejrens Vej', som beskriver Tvinds aktiviteter, er Tvind organiseret omkring Lærergruppen. Det er en uafhængig interessegruppe på omkring 100 medlemmer. Fællesskabet har dog ikke noget medlemsregister, men er bundet sammen af en stærk loyalitet, der vier al deres tid og alle deres penge til fællesskabet.
- Når de siger, de er uafhængige, så er det på sin vis rigtigt i juridisk forstand. Men folk, der er medlem af Lærergruppen, er bundet af en gensidig loyalitet og er underlagt Tvinds centrale ledelseskontrol – det er det, der får os til at kalde det en koncernlignende kultur, siger han til TV ØST.
Fusk og kritisable forhold
I kølvandet på DRs dokumentarserie, som sætter fokus på Tvinds aktiviteter, er alvorlige afsløringer omkring fællesskabet dukket op til overfladen. I dokumentaren bliver der dykket ned i fællesskabet, der i årenes løb er blevet en af de største leverandører af socialpædagogiske tilbud.
Tilbud, som indebærer behandling af børn og unge med vanskeligheder og udfordringer på 37 bo- og opholdssteder i hele landet. Og netop de institutioner modtog ifølge DR 190 millioner kroner fra kommunerne sidste år.
Ifølge Jes Fabricius Møller er det en af grundene til, at Tvind har kunnet fungere så længe. De tilbyder en vare, som kommunerne skal bruge, forklarer han. I dokumentaren oplyser DR, at de tilmed tilbyder en vare til konkurrencedygtige priser.
Læs også
Efter Tvind-afsløringer: Kommune bryder samarbejde med skole
Da TV ØST spørger ind til kritikken af Tvind, lister Jes Fabricius Møller den op i tre punkter, der handler om alt fra bostedernes kvalitet til ringe arbejdsvilkår for medarbejderne.
- For det første har Danmarks Radio for eksempel rettet en kritik mod botilbuddenes kvalitet, som Tvind tilbyder. Det andet er, at der er en stærk mistanke om, at Tvind kanaliserer midler til botilbuddene til Tvinds øvrige aktiviteter. Det er dog ikke dokumenteret, fortæller Jes Fabricius Møller.
- Det sidste er, at de udnytter arbejdskraften på bostederne. Der er historie efter historie om, at folk arbejder under meget kritisable vilkår for næsten ingen penge.
Ekspert: Fællesskabet er bygget op som en koncern
At Jes Fabricius Møller kalder Tvind for en koncernlignende kultur, har vist sig at være uhørt vanskeligt at bevise, fortæller han. Men der er to hovedårsager, der peger på, at det er tilfældet.
For det første har de fleste af skolerne med forbindelser til Tvind lejet deres bygninger hos en fond, der har adresse i Tvind. Fonden kaldes Fælleseje, som ifølge Tvind selv er en selvejende institution, der blandt andet har til formål at udleje ejendomme til undervisning.
En anden årsag, der peger på, at Tvind er en koncern, er det påfaldende navnesammenfald.
- Det vil sige, at lederne på den ene skoles bestyrelse er den samme som på den anden. Og så er de centrale figurer, efter det oplyste, alle medlemmer af Lærergruppen. https://www.tveast.dk/artikel/baggrund-derfor-kan-tvind-leve-i-bedste-velgaaende-naar-kritikken-hagler-ind-over-dem
Hvad foregår der bag murene på Tvinds opholdssteder?
Tvind har været i politikernes og myndighedernes søgelys i årtier. Efter anklager om snyd med offentlige midler og en inderkreds, der er eftersøgt via INTERPOL, har mange troet, at den tidligere skolekoncern var fortid. Men i al ubemærkethed er Tvind blevet den største leverandør på markedet for socialpædagogiske opholdssteder. I to programmer undersøger 'Afsløret', hvad der foregår på nogle af de mange opholdssteder med tilknytning til Tvind.
Baggrund: Derfor kan Tvind leve i bedste velgående, når kritikken hagler ind over dem - På snart femte årti lever Tvind i bedste velgående. Det skyldes, at fællesskabet tilbyder en vare, som kommunerne vil have til en god pris, siger ekspert.
I årevis har negativ omtale af Tvind fyldt i medierne.
Kritikken har blandt andet gået på, at fællesskabet har været ekstremt lukket og har udøvet tyranni over for sine medlemmer. Fusk med offentlige tilskud har også været et tilbagevendende tema.
Nu er Tvind atter tilbage i rampelyset.
DR har netop afsløret, at blandt andet Magleby Skolecenter ved Skælskør har relationer til Tvind. Det har fået Slagelse Kommune at ville bryde samarbejdet med skolen og trække deres økonomiske støtte.
Men hvad er Tvind egentlig?
For at finde ud af det, skal man nogle årtier tilbage. Eventyret startede nemlig tilbage i 1970, hvor skolelæreren Mogens Amdi Petersen stiftede en højskole på Fanø, hvor en gruppe mennesker kæmpede for at ændre hårde levevilkår i ulande.
I 1972 flyttede højskolen til Ulfborg i Vestjylland, og sammen med Det Nødvendige Seminarium oprettede man Tvindskolerne, som arbejdede med særlige pædagogiske principper.
En uafhængig interessegruppe
Ifølge Jes Fabricius Møller, historiker og forfatter til bogen 'På Sejrens Vej', som beskriver Tvinds aktiviteter, er Tvind organiseret omkring Lærergruppen. Det er en uafhængig interessegruppe på omkring 100 medlemmer. Fællesskabet har dog ikke noget medlemsregister, men er bundet sammen af en stærk loyalitet, der vier al deres tid og alle deres penge til fællesskabet.
- Når de siger, de er uafhængige, så er det på sin vis rigtigt i juridisk forstand. Men folk, der er medlem af Lærergruppen, er bundet af en gensidig loyalitet og er underlagt Tvinds centrale ledelseskontrol – det er det, der får os til at kalde det en koncernlignende kultur, siger han til TV ØST.
Fusk og kritisable forhold
I kølvandet på DRs dokumentarserie, som sætter fokus på Tvinds aktiviteter, er alvorlige afsløringer omkring fællesskabet dukket op til overfladen. I dokumentaren bliver der dykket ned i fællesskabet, der i årenes løb er blevet en af de største leverandører af socialpædagogiske tilbud.
Tilbud, som indebærer behandling af børn og unge med vanskeligheder og udfordringer på 37 bo- og opholdssteder i hele landet. Og netop de institutioner modtog ifølge DR 190 millioner kroner fra kommunerne sidste år.
Ifølge Jes Fabricius Møller er det en af grundene til, at Tvind har kunnet fungere så længe. De tilbyder en vare, som kommunerne skal bruge, forklarer han. I dokumentaren oplyser DR, at de tilmed tilbyder en vare til konkurrencedygtige priser.
Læs også
Efter Tvind-afsløringer: Kommune bryder samarbejde med skole
Da TV ØST spørger ind til kritikken af Tvind, lister Jes Fabricius Møller den op i tre punkter, der handler om alt fra bostedernes kvalitet til ringe arbejdsvilkår for medarbejderne.
- For det første har Danmarks Radio for eksempel rettet en kritik mod botilbuddenes kvalitet, som Tvind tilbyder. Det andet er, at der er en stærk mistanke om, at Tvind kanaliserer midler til botilbuddene til Tvinds øvrige aktiviteter. Det er dog ikke dokumenteret, fortæller Jes Fabricius Møller.
- Det sidste er, at de udnytter arbejdskraften på bostederne. Der er historie efter historie om, at folk arbejder under meget kritisable vilkår for næsten ingen penge.
Ekspert: Fællesskabet er bygget op som en koncern
At Jes Fabricius Møller kalder Tvind for en koncernlignende kultur, har vist sig at være uhørt vanskeligt at bevise, fortæller han. Men der er to hovedårsager, der peger på, at det er tilfældet.
For det første har de fleste af skolerne med forbindelser til Tvind lejet deres bygninger hos en fond, der har adresse i Tvind. Fonden kaldes Fælleseje, som ifølge Tvind selv er en selvejende institution, der blandt andet har til formål at udleje ejendomme til undervisning.
En anden årsag, der peger på, at Tvind er en koncern, er det påfaldende navnesammenfald.
- Det vil sige, at lederne på den ene skoles bestyrelse er den samme som på den anden. Og så er de centrale figurer, efter det oplyste, alle medlemmer af Lærergruppen. https://www.tveast.dk/artikel/baggrund-derfor-kan-tvind-leve-i-bedste-velgaaende-naar-kritikken-hagler-ind-over-dem
Category
📚
Learning