• 8 years ago
Motorsport er en ekstrem maskulin-verden, hvor mænd sætter livet på spil for at vinde. Alligevel er det lykkedes den 24-årige Christina Nielsen at blive et verdensnavn blandt de hårdkogte mænd. Nu vil Ferrari-køreren være den første danske kvindelige racerkører til verdens største racerløb - Le Mans. Nielsen fra Los Angeles vil også skrive sportshistorie ved at blive den første kvinde, der vinder det amerikanske mesterskab for sportsvogne. DR Sporten har fulgt den usædvanlige historie og kamp i et år.

Christina Nielsen har trods sin unge alder allerede leveret imponerende resultater – bandt andet som den første danske kvinde, der har gennemført Le Mans. Ny dokumentar går bag facaden.

Det er næppe gået nogen motorsports-interesseredes næse forbi, at vi har en dansk kvinde, som klarer sig ganske godt på den internationale scene. Hvis nogen alligevel skulle være i tvivl, så hedder hun Christina Nielsen, og hun er blandt andet den første danske kvinde, der har gennemført 24-timersløbet Le Mans.

Hun er datter af Lars Erik “hjulspin” Nielsen, som også flere gange har deltaget i det prestigefyldte franske langdistanceløb.

Historien om Christina er usædvanlig, fordi hun er en kvinde, der befinder sig i en meget mandsdomineret sportsverden. For mig er det en yderst spændende historie, fordi vi møder denne smukke, unge, blonde racerkvinde i et ekstremt miljø, hvor hun konkurrerer på lige vilkår med mændene – og oveni hatten skriver hun sportshistorie i et voldsomt år, hvor hendes far også bliver hårdt ramt af kræft, forklarer DR sportens Niels Christian Jung.

24-årige Christina Nielsen gjorde det! For første gang vinder en kvinde et større internationalt sportsvognsmesterskab.

Der er skrevet både dansk og international historie ved Petit Le Mans-løbet i Atlanta, da den bare 24-årige danske racer-dronning i nat sikrede sig den overordnede sejr i IMSA-mesterskabet.

Christina Nielsen og co-driver Alessandro Balzan tog hul på løbet med et forspring på 32 point til de nærmeste forfølgere, hvilket betød, at hun blot skulle klare tre ud de 10 timers race på banen i Atlanta for at have nok point til at sikre sig den samlede sejr, hvilket skete sent i aftes dansk tid.

Det er trist, at det her måske er sidste gang, jeg får lov til at køre 488'eren i år, men det er helt fantastisk, at både vi og bilen kørte så godt, lød det fra Christina Nielsen til IMSA.com efter sine første tre timer bag rattet.

Det er en skøn bil at køre, holdet gjorde et fantastisk stykke arbejde, og vi kom godt gennem pit stops. Og sådan har det været hele året. Det er en fornøjelse at være en del af, og det er helt uvirkeligt, at vi nu kan kalde os mestre, lød det fra den danske Ferrari-kører.
Det kører for Christina

Christina Nielsens passion for motorsport begyndte i en ung alder, da hun kommer fra en familie med en stærkt baggrund i branchen, så allerede som 13-årig tog hun hul på karrieren i en gokart.

Hendes far, Lars Erik Nielsen, har intet mindre end fem gange deltaget i det prestigefulde Le Mans-løb, som også Christina deltog i i år, og tidligere på året blev hun kåret til årets profil ved Dansk Motorsport Award.

Stort tillykke til Christina Nielsen og hele holdet bag Scuderia Corsa Ferrari!

Category

🥇
Sports

Recommended